Der er nok ikke en eneste dansker, som ikke har tænkt tanken at være selvstændig. Bestemme sin arbejdstider, hvem man arbejder med og bringe en ide man går med til live. Det er en drøm langt de fleste mennesker går med, og for de flestes vedkommende er det noget som måske aldrig bliver afprøvet eller realiseret. Hvorfor nu det, når drømmen er at blive herre i egen hus, og arbejde med lige præcist det man vil, og ikke længere skal udføre arbejde for en virksomhed eller en chef man i virkeligheden ikke bryder sig om?

Iværksættere er vigtige for samfundsøkonomien. De bidrager til vækst, arbejdspladser og nye idéer, og hvor vil Danmark være i dag uden Novo Nordisk, Vestas eller Carlsberg, hvis ikke det var én enkel iværksætter, som fik en ide, og sørgede for at følge den til dørs. I Danmark findes der utallige af initiativer som støtter iværksætteri og infrastrukturen til viden, afsætningskanaler og muligheder for finansiering er nogle af verdens bedste. Hvad er de største forhindringer for at man i sidste ende hopper ud i sin drøm? Er det trygheden? Økonomien?

En analyse fra ASE giver sit bud på de største forhindringer

Den største dæmper på iværksætterlysten blandt lønmodtagere er den økonomiske risiko, der er forbundet med at skippe den faste månedsløn. Netop behovet for en fast månedlig løn angives som den væsentligste årsag til at fastholde lønmodtagerjobbet fremfor en tilværelse som selvstændig.

Samtidig er det helt afgørende, at den administrative byrde ved at drive virksomhed lettes, påpeger såvel selvstændige som lønmodtagere. Op mod tre ud af fem nuværende selvstændige peger på netop en lettelse af de administrative byrder som et vigtigt tiltag. Læs here analysen her.

I min tid som iværksætter var det netop ovenstående, som var en evig hovedpine. At få privatøkonomien til at hænge sammen, hånd i hånd med at man har en forretning, som skal drives, driftes og vækstes. Andelslejlighed blev belånt, det var en udfordring at betale husleje fra tid til anden, og der var aldrig tid at pleje nogen former for sociale aktiviteter. I dag kan jeg sige at det var tiden værd, men man levede samtidigt i en kronisk stressboble. Dagpenge eller en option omkring en form for understøttelse i 1-2 år er vejen frem. Vi har en masse talent i Danmark, som ikke tør, at realisere deres ideer pga. økonomien. Hvis de kan hjælpes på vejen, kan det måske lede til det næste Novo, fra en iværksætter, som muligvis gemmer sig i dag bagved trygheden om den sikre arbejdsløn eller dagpenge.